Arkitekturen

Læringshuset i Nærheden er fra første streg til sidste sten designet til undervisning i det 21. århundredes kompetencer.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Christensen & Co. har tegnet Læringshuset

Christensen & Co arkitekter vandt sammen med Kjær & Richter arkitekter Høje-Taastrup Kommunes arkitekturkonkurrence med et helt nyt koncept for Fremtidens Skole - Læringshuset i Nærheden, hvor arkitektur og faciliteter stimulerer eleverne fordybelse, idérigdom og skabertrang. Arkitekturen spiller på den måde en vigtig rolle i Læringshuset, og arbejdet på Byggepladsen sker derfor i tæt samarbejde med entreprenørfimaet BAM - Danmark.

Lærinshuset i Nærheden vil blandt andet bestå af større fællesrum, som kan bruges til arrangementer og udstillinger med mere. Derudover vil der være forskellige værksteder, laboratorier og studier til rådighed. Byggeriet indeholder desuden en integreret daginstitution og idrætshal.

Arkitekterne kan selvfølgelig ikke forudsige, hvordan fremtiden om 20, 40 eller 60 år ser ud, men de kan skabe rammerne, der giver os muligheden for selv at udvikle Læringshuset ud fra vores drømme og visioner.

(artiklen fortsætter under billederne)

Herunder forklarer arkitekterne den valgte arkitektur
Læringshuset set ude fra

Understøtter fremtidens læringsstile

Hvordan bryder man billedet af den klassiske skole og skaber Læringshuset, der forbereder de unge på en ukendt fremtid i et samfund, der konstant forandrer sig? Arkitekterne Liv Bach Henriksen fra Kjær & Richter og Mikkel Hermann Sørensen fra Christensen & Co. præsenterer på denne side tankerne bag Læringshusets særegne arkitektur, der er skabt udelukkende med det formål, at det skal understøtte og interagere med den pædagogiske vision.

Udfordringen for arkitekterne var at skabe en arkitektur, Læringshuset, som bryder fuldstændigt med den traditionelle skole, og hvor bygningen i sig selv er et læringsværktøj, der kan inspirere og vække nysgerrigheden hos brugerne, uanset alder og baggrund, og er så fleksibelt, at det også i fremtiden kan understøtte flere læringsstile.

(artiklen forsætter under billedet)

Læringshuset set ude fra

Teorien læres med hænderne

Den projektbaserede læring er omdrejningspunkt for Læringshuset, hvor den overordnede vision er at gå helt væk fra den traditionelle klassetænkning og dermed de klasselokaler, vi kender, og i stedet tænke i rum og rumlighed, hvor fremtidens læringsstile kan foldes ud, uanset om der arbejdes i mindre eller større gruppe, er brug for fordybelse, eller der skal formidles noget til en større mængde. Samtidig skal arkitekturen lægge op til, at der arbejdes på tværs af fag og aldersgrupper og meget mere ”hands on” end i den traditionelle skole.

Kompleksiteten med at skabe Læringshuset, der kan danne ramme for fremtidens læringsmetoder og samtidig bestå af en arkitektur, der skal kunne anvendes i læringen, er, at det skal kunne rumme mange aldersgrupper. Der er stor forskel på, hvordan et barn og en ung lærer, og der sker rigtig meget i udviklingen, både mentalt og fysisk, i løbet af skoleårene.

Det betyder noget i forhold til ruminddeling og materialer på vægge, gulve og loft. Der skal altså laves et hus, der kan rumme både de helt små børn og de ældste unge mennesker i udskolingen uden at gå på kompromis med visionen om nye måder at lære på.

(artiklen fortsætter under billedet)

Indgangen til Læringshuset

Transparent hus 

Arkitekterne har trukket på deres erfaring, hvor begge har været med på flere skoleprojekter, og tendensen er at tænke i rum, fleksible rum, der både kan rumme gruppearbejde, fordybelse og større forsamlinger. Udfordringen med Læringshuset var, at der i højere grad skulle tænkes i værksteder og områder tilpasset de mange alderstrin, skabes rum til den enkelte efter behov og skabes små rum i de store rum i det  helt store rum.

Læringshuset er bygget i tre niveauer og er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Dertil kommer en integreret daginstitution og et større frontstage-område i underetagen, hvor der vil være en masse spændende aktiviteter og gode faciliteter, som er tilgængeligt for byens borgere, samt en idrætshal, der ligeledes er offentligt tilgængelig.

I Læringshusets to store atrier, som strækker sig over alle niveauer, et placeret ved indskolingen til de små børn og et ved de store, der som markedspladser inviterer til leg og læring, men også fungerer som udstillingsrum. Her vil der være en del aktivitet, og eleverne kan via trapper og stisystemer, der er skærmet med store glaspartier for at skabe tryghed for de mindre børn, bevæge sig på tværs af skoletrin, og de større børn kan lade sig inspirere af de mindre børns leg, lige såvel som de små børn kan spejle sig i de store. En sådan struktur er givtigt for læringen, men i den grad også for trygheden og flydende overgange.

Kernen for læringen i Læringshuset er læringsloopet, som er centralt placeret og fungerer som epicenter med meget aktivitet. Trækker man sig væk fra epicentret, bliver der mere stille og plads til ro og fordybelse. Bevægelsen rundt med læringsloopet foregår via trapperne i de åbne atrier og fungerer som det uformelle mødested på tværs af årgange.

(artiklen fortsætter under billedet)

Læringshuset set indefra

Trygge zoner

Der er stor forskel på, hvilke rammer små og store børn har brug for. Små børn kan bedst overskue små rummeligheder, jo ældre eleverne bliver, desto mere kan de udfordres på rumligheden. Derfor rummer arkitekturen små fællesskaber, tilhørssteder, som udvikler sig fra indskolingen, hvor der er flere små rum, der kan skærmes, over mellemtrinnet, hvor der bliver færre, og til udskolingen, hvor de fjernes helt.

Især de små børn har behov for nogle trygge, hjemlige baser, og derfor er der en skarp opdeling på, hvor de store og de små børn hører til, og på, hvordan de fysiske rammer er indrettet på de forskellige trin.

Daginstitutionen er placeret i nederste niveau af bygningen ved indskolingen, men kan fungere som sin helt egen enhed med egen indgang og legeområder. Store glaspartier mellem daginstitutionen og indskolingen fremmer den flydende overgang, idet de små børn i daginstitution kan følge med i de lidt større børns hverdag, genkende ansigter og spejle sig i deres gøren.

Indskolingen er placeret på to helt identiske etager, hvor hver enkelt gruppe har sit eget tilhørssted i det åbne rum, og årgangen har et tydeligt afsnit med værksteder og udearealer tæt på. Her er også SFO og et afskærmet område til specialklassen. 

Mellemtrinnet er placeret mellem indskolingen og udskolingen på to identiske etager. Eleverne på mellemtrinnet har ikke længere et gruppetilhørssted, som de har i indskolingen, men et større årgangsområde, værksteder, rum til fordybelse, til samling og mindre kreative projekter, som de frit kan gøre brug af i deres læringsprocesser.

Udskolingen har behov for mindre plads end indskolingen og mellemtrinnet, da eleverne ud over deres eget område bliver aktive i frontendområdet i stueetagen, hvor også byens borgere inviteres ind. Desuden vil der være færre udskolingselever i huset, da meget af læringen foregår ude i byen, hos virksomheder, i naturen m.v.

(artiklen fortsætter under billedet)

Læringshuset set indefra

Fleksibelt byggeri

Hvis arkitekturen skal passe til de nye læringsstile, skal scenografien være foranderlig, så det er muligt for elever og lærere at skabe egne rammer og tilpasse dem et givent projekt eller læringsforløb. Det kan være møbler, skillevægge og andet, der kan flyttes rundt. Det kan også være vægge, der fungerer som gigantiske opslagstavler, hvor materialerne og de arkitektoniske løsninger inviterer til at bruge rammerne. 

Både indskoling, mellemtrin og udskoling har en masse værksteder, FabLabs og makerspaces til rådighed, både mindre og større områder, der er målrettet projektorienteret læring. Der er stor variation i rummene og værkstedernes indretning. Rummene kodes ikke til en klasse i traditionel forstand, men til faget.

Et eksempel på Læringshusets fleksibilitet er ydervæggene, som alle består af en stålplade på væggen med huller, der både fungerer godt i forhold til akustikken, men også fungerer som en opslagstavle, hvor eleverne nemt kan hænge projektplaner, tegninger m.m. op med for eksempel magneter. Andre steder kan de banke søm i eller flytte rundt med nogle mindre stifter.

(artiklen fortsætter under billedet)

Læringshuset set indefra

Byens hus

Det er en væsentlig pointe, at man føler sig velkommen, når man entrerer området og træder ind i bygningen. Den velkomst, byens borgere møder, skal være lokal – de skal føle ejerskab og føle sig hjemme. Hvordan skaber man en bygning i et nyetableret område, der skal være et trygt og hjemligt samlingspunkt for bygens borgere?

For at understøtte idéen om sneboldeffekten har arkitekterne skabt et frontstage, der består af et stort rum med flere mindre rum, der er med til at skabe en mere intim, hjemlig atmosfære, uden at man mister overblikket over det store rum. Der skal være let adgang til de aktiviteter, der foregår, så de kan inspirere til flere aktiviteter. Derfor er der tænkt transparent udsyn ind i hele bygningskonstruktionen, og særligt i frontstageområdet.

Tanken med Læringshuset er, at den afspejler områdets værdier, tæthed og byliv, nem og smart hverdag, fællesskab og aktiviteter, klima, miljø og infrastruktur, og opleves som et langtidsholdbart, åbent eksperimentarium, der pirrer nysgerrigheden på mange niveauer, og for alle aldre. En foranderlig struktur, der øger skabertrangen, og som inspirerer til nye relationer og samarbejder på tværs af alder og fagligheder.

Med Læringshuset i Nærheden har HøjeTaastrup Kommune skabt rammerne for, hvordan arkitekturen kan danne ramme for og interagere med fremtidens læringsstile og skabt en bygning, der er forankret i sit nærmiljø med en stærk rumlig identitet.

 

Til dig der vil vide mere

Kontakt arkitekterne Liv Bach Henriksen fra Kjær & Richter og Mikkel Hermann Sørensen fra Christensen & Co, hvis du har spørgsmål til ovenstående eller vil vide mere om deres tanker bag valget af arkitektur.

Vi ses i Læringshuset