Log på Aula

Aula er udviklet for at understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel. Det sker gennem et velfungerende og sikkert rum for god og nem kommunikation mellem dagtilbud, skoler, forældre, forvaltninger og andre.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Det kan du i Aula

Aula indeholder blandt andet muligheder for at sende beskeder til andre brugere, en opslagstavle med vigtige informationer, kalendere med mulighed for at booke for eksempel skole-hjem-samtaler og andre aftaler samt mulighed for at registrere i SFO eller dagtilbud, at barnet er kommet eller gået.

Herudover er Aula indgangen til oplysninger fra andre systemer, der har med eleven eller barnets hverdag at gøre – for eksempel læringsplatformene i skolerne eller andre af kommunens løsninger.

Det er kommunernes IT-fællesskab KOMBIT, der står for at indkøbe Aula på vegne af landets kommuner. IT-virksomheden Netcompany vandt udbuddet af Aula og står derfor for at udvikle og implementere løsningen.

Du kan logge på Aula på hjemmesiden Aula.dk eller hente Aulas app i enten App Store eller Google Play alt afhængigt af hvilken telefon eller tablet, du benytter.

(artiklen fortsætter under billedet)

Rebus
Herover finder du et link til Aula, hvis du vil logge ind

Hjælp til Aula

Når du skal lære Aula at kende, kan du blandt andet finde hjælp i en række "trin-for-trin-guides" og vejledningsvideoer, som du finder på hjemmesiden Aulainfo.dk. Hvis du har brug for hjælp derudover skal du spørge på kontoret.

Vi ses i Læringshuset