Mød Sofie fra 1. klasse

Sofie er en del af indskolingen i Læringshuset. På denne side får du et indblik ind i, hvordan en typisk skoledag i 0.-3. klasse forløber.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Velkommen i indskolingen

Sofie er en betænksom 7-årig pige med masser af gåpåmod og nysgerrighed. Hun bor med sin familie i Nærheden, hvorfra hun følges med sine forældre til Læringshuset, der er i gå afstand fra skolen.

Allerede på gåturen ned mod Læringshuset udfordres deres forventninger til skoledagen. Med den forskudte facade, variationen i bygningshøjden og de små, grønne uderum minder Læringshuset mere om en travl lille by end om en skole.

Sofie er en del af indskolingen i Læringshuset. Det er skoleforløbets første trin, hvilket svarer til førskole samt 0.-3. klasse. Hun går i 1. klasse, hvor hun bliver socialiseret ind i skolens fællesskab. De fag som fylder mest er dansk og matematik.

Hun synes, at Læringshuset er et trygt sted at være sammen med hendes nye kammerater på årgangen, og hun synes, at lærerne og pædagogerne er søde og gode til at gøre skoledagen sjov. 

(artiklen fortsætter under billedet)

På denne side kan du læse mere om indskolingen

Skoledagen

Sofie møder motiveret ind til skoledagen, sammen med de andre elever, og hænger sit tøj og sin taske i årgangens garderobe. Der er 10 min. til at skoledagen starter, så hun finder sin gode veninde, som hun leger med i fællesområdet.  

Da skoledagen starter, mødes hun og resten af hendes årgang med lærerne og pædagogerne i årgangens base. Lærerne og pædagogerne sikrer som det første trygge rammer med klare regler og rutiner for skoledagens program. De skaber et trygt læringsmiljø med tydelige forventninger.

Bagefter går de igang med skoledagens program. Sofie arbejder med sin iboende nysgerrighed og skabertrang i et projektbaseret forløb omkring superhelte, som de er igang med på årgangen. Opgaverne inddrager både hovedet, kroppen og sanserne.

Først skal de løse nogle matematikopgaver på deres iPads. Senere, da de bevæger sig ud i fællesområdet, er der en summen af liv. Grupper af elever står og snakker eller sidder i de små klynger, der dukker op, hvor man går rundt. De går forbi kantinen og madkundskabslokalet. I madkundskab er de i gang med at bage. I naturlokalet ved siden af er de ved at dissekere nogle fisk. Hun synes, det ser ulækkert ud, men også lidt spændende.

De skal ned i sportshallen, hvor den står på motorisk aktivitet, når de skal træne som superhelte. Lærerne og pædagogerne sørger for, at der er stor variation i Undervisningen, som består af mange korte sekvenser. Det er med til at motivere Sofie og hendes kammerater, som hurtigt mister koncentrationen ellers. 

(artiklen fortsætter under billedet)

Elev omgivet af natur

Bagefter går Sofie og hendes årgang i gang med at lave et af fællesrummene om til en teatersal. Deres projekt om superhelte er blevet til et teaterstykke, der skal vises for børnehavebørnene som en del af deres Åben Skole samarbejde. Først skal der dog øves, kulisserne skal males færdige og stolene skal stilles på rækker.

Midtvejs holder de en længere middagspause, hvor Sofie og hendes årgang spiser deres mad med lærerne og pædagogerne i kantinen. Derudover har Sofie og hendes kammerater haft flere korte pauser, når det passede ind, i løbet af dagen.  

Efter middagspausen, hvor alle har været ude og få luft, viser de deres teaterstykke til børnehavebørnene, der er ankommet. Det er en stor succes, og børnehavebørnene elsker at se de større børn optræde.

Sidst på dagen, efter de har ryddet op, læser de i et af fordybelsesområderne, hvor der er stille og mulighed for at slappe af, inden de skal i SFO eller hjem.

(artiklen fortsætter under billedet)

Elev klipper et stykke snor over

Læringshuset følger Folkeskolens mål, love og regler

Læringshuset er en ny måde at lave skole på. Her udfordres det konventionelle dannelsesbegreb og undervisning i fremtidens kompetencer muliggøres gennem naturlig leg og indlæring.

Skoledagen, herunder den projektbaserede undervisning, i Læringshuset opfylder Folkeskolens mål, love og regler. De Fælles Mål fastsætter, hvad eleverne skal lære i Læringshuset. Hvor mange timer eleverne skal have i de enkelte fag, og hvor lang tid de skal være i Læringshuset. 

Find generel information om folkeskolen og læs om de initiativer, der skal løfte fagligheden og trivslen blandt eleverne og mindske betydningen af social baggrund på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk.

 

Sofie er et eksempel

Med baggrund i persondataloven og de begrænsninger som følger deraf, har vi valgt at gøre Sofie til en fiktiv person. Hun fungerer derfor blot som et eksempel på, hvordan det er at gå i indskolingen. Vi har dog så vidt muligt forsøgt, at beskrive hende og hendes hverdag så ægte som muligt.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at der ikke er mange skoledage i førskole samt 0.-3. klasse, der ens i Læringshuset. Der er mange nuancer og deltajer, som det ikke er muligt at gengive her. Dette er et bare et lille indblik ind i, hvordan en typisk skoledag i 0.-3. klasse forløber.

Kontakt os gerne, hvis du vil møde en rigtig elev eller vide mere om UndervisningenSkolestart hos os eller lignende.

Vi ses i Læringshuset