Skole

Læringshuset tilbyder skolegang fra 0.-9. klasse. Vi anvender en undersøgende tilgang til læring med fokus på naturvidenskab og teknologi, hvor fagene samarbejder om virkelighedsnære og innovative projekter og værktøjer. Her kan du lege, bygge, problemløse og idéudvikler i veltilrettelagte forløb med udgangspunkt i din iboende nysgerrighed og skabertrang. Det styrker dine evner til at samarbejde, kommunikere, tænke kritisk og være kreativ.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.
Dreng peger på sin brystkasse hvor Læringshusets logo er Kom og lær gennem projektforløb i skolen

Undersøgende tilgang til læring i skolen

Læringshusets skole tager vores børn og unges iboende nysgerrighed og skabertrang alvorligt og plejer den gennem alle årene. Det handler om at få lov til at lege, bygge, problemløse og idéudvikle i veltilrettelagte læringsforløb i løbet af skoledagen. Derfor minder huset også mere om et designlaboratorium end en traditionel skole, hvor entreprenørskab og kreativitet er nogle af grundpillerne.

Huset består blandt andet af større fællesrum, som kan bruges til arrangementer, præsentationer og udstillinger med mere. Derudover er der forskellige værksteder, laboratorier og studier til rådighed. Det er en slags faglokaler, hvor flere fag kan spille sammen samtidig. Huset indeholder desuden en integreret håndboldhal.

Dreng arbejder med LEGO Elev arbejder med LEGO Education

Projektbaseret læring (PBL)

Læringshuset imødekommer fremtidens tendenser i samfundet gennem Projektbaseret læring. De virkelighedsnære og innovative projektforløb, hvor vores børn og unge arbejder undersøgende med fokus på naturvidenskab og teknologi, skaber øget engagement og motivation. Derudover styrker det deres evner til at samarbejde, kommunikere, tænke kritisk og være kreativ. Vigtige kompetencer i det liv og den karriere, som venter dem, i et foranderligt og højteknologisk samfund.

 

Åben Skole

Læringshuset er en såkaldt Åben Skole, som samarbejder med omverdenen. Samarbejdet er en vigtig del af den projektbaserede læring, hvor vores børn og unge henter viden, erfaringer og problemstillinger fra virkeligheden. Det bygger på en gensidig lyst og nysgerrighed til at bidrage til samfundet. På den måde bliver vores børn og unge bedre til at stille spørgsmål, gribe om problemstillinger og finde på løsningsforslag, når de møder rollemodeller og stærke fagpersoner fra det omkringliggende samfund. Derudover styrker det deres faglige forståelse og motivation, fordi de møder viden, erfaringer og reelle problemstillinger.

Pige tager billede med mobil gennem stereoskop Elev tager billede gennem stereoskop

Teknologi

Teknologi er en naturlig del af vores børn og unges hverdag, og derfor skal de naturligvis også opleve det samme i skolen. Læringshuset stiller som led i denne ambition en iPad til rådighed for hver enkelt elev fra 1.-6. klasse og en PC for hver enkelt elever fra 7.-9. klasse. Den digitale og teknologiske udvikling er i stigende grad med til at ændre og løse klimamæssige, sociale og økonomiske problemstillinger. Det betyder at vores børn og unge i højere grad skal møde, teste og undersøge forskellige former for teknologi, så de får viden om, hvordan teknologi fungerer, og hvordan det har betydning for deres eget og andre målgruppers liv og karriere.

 

Makerspaces og LEGO Education Innovation Studio (LEIS)

Vores makerspaces og LEIS er direkte målrettet de projektorienterede læringsforløb. Rummene kodes altså ikke til en klasse i traditionel forstand, men til fagene. Makerspace er et slags teknologisk værksted, hvor vores børn og unge arbejder med digitale teknologier som lasercutter og 3D-print samt analoge værktøjer som loddekolber, limpistoler og søjleboremaskiner. LEIS er et andet teknologisk værksted, hvor vores børn og unge arbejder med det store udbud af produkter og læringsforløb, der findes indenfor LEGO Education. Her kan de lege, bygge og udvikle, samtidig med at de lærer noget.

Pige kigger på dreng med papirflyver i hånden Elever arbejder kreativt

God trivsel

Trivsel er en forudsætning for fagligt udbytte. Derfor tager Læringshuset vores børn og unges trivsel meget alvorligt - vi skal være et godt sted at være og lære. Mange forhold har betydning for, om de trives, og det handler ikke kun om klassens tid, fredagskage og skolefester. For at skabe god trivsel arbejder vi både med elevernes:

  • motivation, forventninger og læringsstrategier
  • faglige og sociale fællesskaber med fokus på følelsen af samhørighed
  • særlige indsatsområder hos individer eller grupper, der har behov for det

Derudover bidrager forældrene gennem klassens trivselsgruppe. Et godt forældresamarbejde er nemlig vigtigt for vores børn og unges trivsel og dermed også for læringsmiljøet i klassen. Når forældrene tager initiativ til fælles oplevelser og aktivitet for klassen, bidrager de til at skabe en god og rummelig klassekultur,  og de fremmer trivsel i klassen specifikt på skolen generelt.

Dreng med elløbehjul vinker Vi ses i Læringshuset

Tak fordi du læser med!